Molteni & C ApS er etableret i 1989 som et datterselskab af den italienske tekstilkoncern Molteni & C Spa, med hovedsæde i Lambrugo i umiddelbar nærhed af Milano. I selskabets første leveår, arbejdede man kun med ét produkt, sædeovertræk til biler. Men i takt med at markedet for denne produktgruppe er gået tilbage, har Molteni C ApS bredt sig over et meget stort og righoldigt sortiment indenfor alle former for tilbehør til biler, dog ikke sliddele. En del af varerne leveres fra dansk lager, men størstedelen af produkterne leveres i dag direkte fra samarbejdspartnernes hovedlagre. Det betyder, at Molteni kan tilbyde i tusindvis af kvalitetsprodukter inden for varekategorien tilbehør til biler.